Hvem er jeg?

Jeg hedder Mateen, jeg er 20 år og bor hjemme. Fortiden holder jeg et sabbatår, som slutter til januar, hvor jeg begynder på den internationale/interkulturelle socialrådgiveruddannelse i Kbh. I fritiden går jeg i fitness, bruger min tid på venner og byen og forsøger at nyde livet – bid for bid!

De fleste af mine venner kender mig umiddelbart som den glade dreng, lille, korthåret smilende og med latter til overs. Som person er jeg utrolig livsglad og jeg er et familie menneske i høj grad. Jeg elsker min familie og vil til hver en tid give afkald på, hvad som helst for dem. De er dem, som holder mit humør oppe selv under de dybeste nedture. Jeg har en storebror, som jeg har et utrolig godt forhold til, kan tale med ham om en masse ting fordi vi har så meget tilfælles. Derudover har jeg en lillebror og en storesøster, som begge er svagtsynet og hørehæmmet, hvilket vil sige at de har mistet en stor del af deres hørelse og derfor er afhængige af høreapparater. Deres handicap gør det selvfølgelig svært for dem at leve et forholdsvis normalt liv, udadtil lyder det måske ikke slemt men det er bestemt ikke nemt! Ingen af dem har mulighed for at få kørekort, eller vil få muligheden for at tage et. De lider begge af en sygdom, som gør at deres øjne ser store ud, og anderledes i forhold til så mange andres. Det har medført til mobning i værste grad, men på trods af min søsters viljestyrke og hendes mod, har hun formået ikke at lade sig bukke under, men i stedet fået sat en stopper for det. Hendes tid i skolen var bestemt ikke sjov, og hun frygter min lillebror skal igennem det samme. Det har taget hårdt på os, fordi skolen ikke har været god nok til at stoppe mobningen, ydermere har de ikke taget hensyn til deres nedsatte evne til at høre eller se, når det kom til undervisning. Min storesøster har været en masse uddannelser igennem, men mange af dem har brast hendes drømme ned over hende, fordi hun gang på gang, inde i sit forløb bliver opfordret til, at droppe ud pga. for de simpelthen ikke har ressourcerne til at hjælpe hende. Så ja, hun har bestemt ikke haft det sjovt. Netop alle disse ting har gjort at vi alle 4 søskende herhjemme har et meget stærkt bånd til hinanden! Kan tale med stortset dem alle om hvad som helst og betro mig til dem! Fordi sådan er søskende – lyttende, hjælpsomme, forstående og rådgivende. Jeg skændtes måske tit med dem, men det hører med til alle søskende flokke. På trods af at jeg er, ud fra hvad jeg ville kalde det, et livsglad menneske er jeg også et menneske som sætter spørgsmål ved mange ting! Ved livets store spørgsmål, dem ingen kan besvare men alligevel mener de har svaret på. Jeg funderer over mange ting når jeg sidder alene i et rum i for lang tid. Døden, og religion er blot nogle af de få ting jeg kan spekulere over. Ikke at jeg sætter spørgsmålstegn ved min religion, jeg tror fuldt ud på Islam, men det er da stadig tankevækkende at tænke over de ting man tror på i religion. Man tror på fortællinger man har fået fortalt, læst eller lært om – I religion er der jo ingen beviser, man tror hver især man har det endegyldige bevis og den rette fortolkning af hvordan livet skal leves. Jeg indrømmer stolt og fuldt ud at jeg tror på min religion som værende den rette og sande trosretning, og det er netop dét som driver mig frem i livet på mange punkter! Når jeg sætter spørgsmål ved brede emner, finder jeg tit svaret i min religion. At tro på noget er smukt og så ligger der i øvrigt så mange andre positive ord gemt bag ordet “tro” – tillid, håb, fortrøstning og optimisme. Jeg har haft utroligt mange nedture i mit liv, som ikke har været helt som alle andres. Jeg har en mor, som jeg har det tætteste bånd til. Hun er mit livs lys, mit forbillede. Jeg er virkelig mors dreng! Derfor kan jeg have utrolig svært ved at være væk fra hende, hvor underligt det så end lyder. Hun har ikke altid haft det nemt, men det vil jeg hellere fortælle i et andet indlæg, hvor I kan få den fulde historie. Alle mine forskellige former for nedture har gjort mig til den jeg er i dag. Stærk, selvsikker og positiv med en psyke der kan holde til lidt af hvert. Går meget op i at se det bedste i folk, fremfor at gå at finde fejl. Vi er jo alle smukke på hver sin måde, det handler blot om at se lidt ud af boksen og finde det smukke i folk! Nå alt det her så er sagt, så har jeg da selvfølgelig også mine dårlige sider haha, men det behøver jeg vel ikke at nævne vel?